Giv din traktor et boost!

Skal du gøre køkkenhaven klar til foråret, anlægge græsplæne eller fjerne ukrudt? En god fræser hjælper dig med det hårde arbejde. Den vender jorden med minimal anstrengelse for dig og din krop. Til mindre opgaver på små arealer, og hvor jorden kun skal vendes, er en bedfræser eller en kombimaskine et godt valg.

Til lidt større og lidt mere krævende arealer er det en god ide at vælge en fræser, der trækker frem via knivene. Denne type fås typisk i bredder fra 40-60 cm. Nogle af disse maskiner har også mulighed for andet tilbehør som vertikalskærer og mosrive.  Til større opgaver eller til professionelt brug er en to-hjulet traktor med bagmonteret fræser et godt valg. De fås fra ca. 45-85 cm.  Fordelen ved denne maskine er, at den trækker fræserenheden frem via de to hjul og dermed kører jævnt. Den har også en større rotationshastighed på knivene, da de kører uafhængigt af fremkørselshastigheden. Det giver dig et flot resultat.

Stennedlægningsfræseren

Når du skal anlægge en græsplæne, kan en stennedlægningsfræser lette dit arbejde. I modsætning til en almindelig fræser roterer knivene baglæns rundt. Det betyder, at sten og klumper placeres i bunden fræsningen, og et fint lag jord lægges ovenpå. Dette giver et fint såbed til græs, og giver jorden optimale forhold til nedsivning af regnvand. Sten, murbrokker og store græsklumper er altid problematisk ved jordbearbejdning i forbindelse med græs eller afgrøder. Stennedlægningsfræseren er dermed meget effektiv og funktionel.

Få hjælp udefra

Hvis du er i tvivl om, hvilken fræser du skal vælge, og hvilke egenskaber de forskellige modeller har, så kan du hurtigt og nemt komme i kontakt med en rådgiver eller en arbejder, som kan fortælle dig om fordelene og ulemperne ved hver fræser. Du kan både købe fræseren online, eller du kan finde en model i den nærmeste butik.