Det koster det at flytte hjemmefra


Det koster det at flytte hjemmefra

Der er ingen tvivl om, at det er et stort skridt at flytte hjemmefra. En af de første udfordringer du vil støde på handler om at udarbejde et budget. Det kan nemlig være en større opgave at skabe overblik over, hvad det i bund og grund koster at flytte hjemmefra.
Eftersom der findes alverdens typer af boliger og prisniveauer kan det være svært (umuligt) at lave et budget, der passer til alle. Vi har dog beskrevet nogle af de vigtigste poster, du skal huske at have med i regnearket. Disse er nogle overordnede udgifter, der som regel fylder en del i budgettet. Læs mere i de kommende afsnit.
Ønsker du at holde dine udgifter til husleje nede, så tal med dine forældre om at lave et forældrekøb. Foretages der et forældrekøb, så vil du kunne leje dig ind til en god pris, og dine forældre kan potentielt set lave en god investering. For mere viden om emnet kan du læse mere på foraeldrekoebsguiden.dk.
Depositum og forudbetalt leje
Efter du har fundet den perfekte bolig, vil du som regel skulle betale både depositum og forudbetalt leje. Hvor meget du skal betale kan variere fra udlejer til udlejer.
Mange tager tre måneders husleje som depositum og tre måneders forudbetalt leje (altså i alt seks måneders husleje ved indflytning). Det er dog vigtigt at vide, at du får det meste af dit depositum tilbage ved fraflytning, hvis lejligheden er i samme stand, som da du overtog den.
Den forudbetalte leje dækker som regel de sidste måneder inden fraflytning. Det kan altså være en stor udgift, men pengene er godt givet ud.
Møbler og andet indretning
Alt efter hvilken type møbler og indretning du går efter, kan dette ligeledes variere en del. Har du behov for at købe nye møbler til lejligheden, eller har du det fint med at finde din nye sofa på genbrugsstationen?
Der kan være utrolig mange penge at spare, hvis du vælger at gå efter genbrug. Og hvis vi går ud fra, at du allerede har en seng, så kan du bruge alt fra et par tusinde kroner til over 10.000 kroner på møbler og anden indretning.
Husleje og aconto
Husleje og aconto kan være nye begreber for mange, der flytter hjemmefra. Aconto er det beløb, du fast betaler hver måned til el, vand og varme. Hvis du f.eks. bruger mindre varme, end du betaler for, så får du penge tilbage sidst i regnskabsperioden.
Gennemsnitsprisen for disse udgifter er rigtig svære at fastslå. For en aleneboende studerende vil det typisk beløbe sig til omtrent:
El: Cirka 250-500 kroner om måneden
Vand: Cirka 200-400 kroner om måneden
Varme: 150-350 kroner om måneden
Andre udgifter
Ovenfor finder du de største udgifter i dit budget, men der er andre ting, du også bør være opmærksom på:
Bredbånd, TV og streaming
Medielicens
Forsikringer
Madudgifter
… og meget andet!
Anbefalingen er at få udarbejdet et budget, så du kan skabe et overblik over, hvor mange indtægter og udgifter du kommer til at have hver måned. Der findes mange skabeloner på internettet, der kan bruges til formålet.





