Om det er bedst med udbytte eller løn fra et selskab er ofte noget, der kræver overvejelser. Det siger sig selv, at man er nødt til at have et overskud før, man kan udlodde udbytte af det. Udbyttet skal tages af de frie reserver. Ved et underskud i selskabet, kan man derfor ikke udlodde udbytte, da det så vil udhule selskabskapitalen. Selskabsskatten skal ligeledes være betalt af overskuddet før der kan udloddes et udbytte. Selskabsskatten udgør 22 %.
Udbytte vedtages på generalforsamling
Der kan ikke udloddes udbytte, hvis ikke det er besluttet på generalforsamlingen. Det er på generalforsamlingen, det vedtages, hvordan årets overskud skal anvendes og, om der skal udloddes udbytte til anpartshaverne. Det skal skrives i referatet fra generelforsamlingen, om der skal udbetales udbytte eller ej. Hvis det er et holdingselskab, der ejer selskabet – det vil sige at selskabet er et driftsselskab – kan udbyttet udloddes til holdingselskabet. Er der ikke et holdingselskab inde i billedet, udloddes udbyttet til ejerne direkte.
Hvis man er flere ejere, kan det være en rigtig god ide at have et holdingselskab hver. På den måde kan man selv bestemme hvad det udloddede udbytte skal bruges til. Om man for eksempel vil tage det ud til privat forbrug eller, om man vil lade det stå i holdingselskabet eventuelt til kommende investeringer. Læs mere på
Bizdanmark.dk - klik her
Indberetningspligt
Når selskabet udlodder udbytte har det pligt til at indberette det til skattevæsnet og tilbageholde udbytteskatten på 27%.
Ved udlodning til ejerne kommer der en udbytteskat svarende til 27 %. Det gælder op til et beløb på 51.700 kr. Hvis du er gift kan beløbet fordobles. Overstiger udbyttet dette beløb skal der betales 42 % i skat.
”Skattefrit udbytte”
Hvis man anbringer udbyttet i et holdingselskab, som ejer driftsselskabet udløses der ingen skat ud over de 22 % så længe udbyttet bliver i holdingselskabet. Derfor siger man at udbyttet er skattefrit. Der er mange, der tror, at man derved undgår at betale skat af udbyttet. Det er dog misvisende eftersom, der både er betalt selskabsskat af pengene, og der yderligere skal betales skat af dem, når de på et tidspunkt skal udbetales til ejeren.
Hvad er bedst løn eller udbytte
Hvis du får udbetalt en løn, der ligger under topskattegrænsen, kommer du til samlet at betale ca. 42 % i skat og arbejdsmarkedsbidrag. Overstiger din løn topskattegrænsen forhøjes din skat til 55,8 %. Hvis du vælger i stedet at hæve udbytte ligger skatten på 43 %, når beløbet 51.700 kr. ikke overstiges. Overstiges det, er skatten på 54,8 %. Der er derfor ikke den store forskel.
Et godt råd
Som tommelfingerregel kan man sige, at det ikke kan betale sig at udlodde et udbytte i et selskab før, der er udbetalt løn til ejerne til topskattegrænsen. Som ejer er det derfor et godt råd ikke at udlodde udbytte til dig selv, før du har fået en løn, der svarer til topskattegrænsen. Når din løn ikke topskattegrænsen, skal du slet ikke tænke på at udlodde udbytte, da udbytte har en højere beskatning end løn.
For ejere af IVS
Drejer det sig om et IVS – altså et iværksætterselskab – gælder det, at man ikke må overføre udbytte fra driftsselskabet til holdingselskabet før selskabskapitalen har nået 50.000 kr. De 50.000 kr. – efter at selskabsskatten er betalt – må ikke udloddes som udbytte. Det er altså kun et beløb ud over de 50.000 kr., der må udloddes som udbytte. Det svarer faktisk til de regler, der er for et ApS (som står for anpartsselskab). Her må man heller ikke udlodde udbytte, hvis ikke der er et overskud, som ligger ud over anpartskapitalen på de 50.000 kr., som skal indskydes i et ApS ved stiftelsen.
