Hvis nogen skylder dig penge, og de ikke betaler til tiden, sender du selvfølgelig en rykker. Her kan det være værd at overveje, om du ønsker at opkræve rykkergebyr, for det må du faktisk godt. Dansk lovgivning tillader dig nemlig at sende i alt tre rykkerskrivelser med rykkergebyr, hvor beløbet ved hver enkelt skrivelse må være maks. 100 kr., hvor moms er inkluderet heri.

Hvornår sender du rykkegebyr?

Ovenstående er møntet på rykkergebyr rettet mod private debitorer, dvs. private som skylder dig penge. Værd at påpege er, at hvor du kun må opkræve rykkergebyr ad tre omgange, må du sende alle de rykkere, du vil – både på brevform, som mails, telefonisk eller enhver anden måde. Mellem hvert rykkergebyr skal dog gå mindst 10 dage, så debitor skal altså være ca. en måned for meget om at betale sin regning, før du tidligst kan opkræve det tredje rykkergebyr.

Erhvervsaftaler giver andre regler

Mellem private erhvervsdrivende gælder nogle lidt andre regler. Dels kan du aftale særlige vilkår, hvad gælder rykkergebyr, med en erhvervspartner. Dels kan du med dansk lovhjemmel opkræve det, der hedder et kompensationsgebyr. Ser vi på erhvervsaftaler først, kan du aftale særlige vilkår med din erhvervskunde, der fx giver dig lov til at opkræve mere end de 100 kr.

Opkræv kompensationsgebyr fra erhvervsdebitorer

Kompensationsgebyret blev til for at bringe dansk lovgivning på linje med EU’s retningslinjer mod bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner. Kort fortalt har du ret til at opkræve et gebyr på 310 kr. fra erhvervskunder, der betaler for sent. Beløbet kan kun kræves én gang og har til hensigt at dække udgifter til rykkerskrivelser. At du vælger at opkræve et kompensationsgebyr forhindrer dig ikke i også at opkræve det almindelige rykkergebyr oveni.

Hav rykkeprocedure i virksomheden

Du gør dig selv en tjeneste ved at have en rykkerprocedure i din virksomhed, hvor du klart udstikker, hvornår rykkere sendes, og hvornår der opkræves rykkergebyr nr. 1, 2 og 3. Det er op til dig selv at fastlægge din egen procedure for, hvordan du håndterer kunder, der ikke betaler, når blot det sker inden for lovens krav til rykkergebyrer. Allersidste punkt i en rykkerprocedure vil ofte være, hvornår du vælger at sende et inkassovarsel til dine debitorer.

Bedst at bruge rykkere

Formålet med at have en rykkerprocedure er selvfølgelig at sørge for, at debitoren rent faktisk betaler dig. Hvis du kan løse manglende betalingsvilje eller -evne med rykkere, har du skånet dig selv fra det kedelige forløb, det at være nødsaget til at række ud efter et inkassobureau ofte kan være. Helt så smertefuld behøver forløbet dog ikke at være – ikke for dig i hvert fald.

Få dine penge igen via inkasso

Inkassobureauer hjælper dig med at få dine penge igen ved at tage fat i debitor med henblik på at få en løsning i stand. Løsningen kunne fx være en afdragsordning, hvor debitor betaler sin gæld til dig af over tid. At få det hele udbetalt på én gang kan du måske også få held med.